
Kan Frankrig redde sig selv, hvis obligationsmarkedet siger stop
Da François Mitterrand blev præsident i 1981, lovede han et brud med kapitalismen. Kapitalen svarede igen ved at bryde med Frankrig. Pengene flygtede, francen faldt, og to år senere måtte Mitterrand lægge kursen om.
Nu står Frankrig samme sted igen. Renten er den højeste i over 20 år. Gymnasieelever blokerer skoler, de offentligt ansatte strejker, og regeringen har ikke flertal for sit budget. Og til april næste år skal franskmændene vælge en ny præsident.
Denne gang kan Frankrig ikke devaluere sig ud af problemerne. Landet har euroen. Spørgsmålet er derfor, om franskmændene selv kan nå at lægge kursen om, før markedet gør det for dem.
I dette afsnit af Makropuls spørger journalist Steffen Dam økonom Lars Christensen, hvor tæt Frankrig er på grænsen. Kan det gå som i Storbritannien under Liz Truss? Og hvorfor er det svært for ECB at komme til undsætning, når inflationen er for høj og ikke for lav som under eurokrisen?
Og så slutter de, hvor det rammer os selv: Hvad betyder en fransk gældskrise for Danmark og for fastkurspolitikken?
Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.
Læs mere på howdendanmark.dk
Podcast Brevkasse: [email protected]
Ny episode hver 14. dag.
Flere episoder fra "Makropuls – med Lars Christensen"



Gå ikke glip af nogen episoder af “Makropuls – med Lars Christensen” - abonnér på podcasten med gratisapp GetPodcast.








