Kan Frankrig redde sig selv, hvis obligationsmarkedet siger stop

Da François Mitterrand blev præsident i 1981, lovede han et brud med kapitalismen. Kapitalen svarede igen ved at bryde med Frankrig. Pengene flygtede, francen faldt, og to år senere måtte Mitterrand lægge kursen om.Nu står Frankrig samme sted igen. Renten er den højeste i over 20 år. Gymnasieelever blokerer skoler, de offentligt ansatte strejker, og regeringen har ikke flertal for sit budget. Og til april næste år skal franskmændene vælge en ny præsident.Denne gang kan Frankrig ikke devaluere sig ud af problemerne. Landet har euroen. Spørgsmålet er derfor, om franskmændene selv kan nå at lægge kursen om, før markedet gør det for dem.I dette afsnit af Makropuls spørger journalist Steffen Dam økonom Lars Christensen, hvor tæt Frankrig er på grænsen. Kan det gå som i Storbritannien under Liz Truss? Og hvorfor er det svært for ECB at komme til undsætning, når inflationen er for høj og ikke for lav som under eurokrisen?Og så slutter de, hvor det rammer os selv: Hvad betyder en fransk gældskrise for Danmark og for fastkurspolitikken?Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.Læs mere på howdendanmark.dkPodcast Brevkasse: [email protected] episode hver 14. dag.

Der findes et land, hvor centralbankdirektørens taler fra 1950'erne lyder næsten præcis som dem, der holdes i dag. Samme bekymring, samme lønkrav, samme inflation. Lars Christensen kalder det Groundhog Day.Han har haft med islandsk økonomi at gøre i tyve år, og han var deroppe igen for nylig som taler ved den islandske bankforenings konference. Hver gang vender de samme diskussioner tilbage.I dette afsnit af Makropuls tager økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam fat i, hvad Island egentlig lever af. Fisk, billig energi fra vulkanerne, aluminium, turister og nu datacentre, der skal drive AI-boomet. Fem-seks sektorer, hvis priser kan trække hele landet med op og ned, i en økonomi med 400.000 mennesker. Lars' pointe er, at Island næsten er for lille til sig selv.Undervejs handler det om en islandsk krone, der igen ser for stærk ud, om fiskekvoter og evige diskussioner om, hvem der har fået en bid af kagen, de ikke skulle have haft, og om hvorfor Danmark knækkede pris-løn-spiralen i 1982, mens Island aldrig rigtig lykkes med at få bug med inflationen. Og så handler det om et land, hvor mange gerne vil have euroen, men ikke EU. Lars har aldrig mødt et folk med så meget kærlighed til sit eget land og så lidt til sin egen valuta.Afsnittet begynder med en afstikker til Frankrig, hvor statsgælden nu bekymrer markederne mere end den spanske og den italienske.Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.Læs mere på howdendanmark.dkPodcast Brevkasse: [email protected] episode hver 14. dag.

ECB ventes torsdag at sætte renten op igen. Men er det den rigtige beslutning, når højere energipriser presser inflationen op? Og kan det danske boligmarked klare en verden, hvor renterne ikke længere er usædvanligt lave?I dette afsnit af Makropuls diskuterer værterne, journalist Steffen Dam og økonom Lars Christensen, hvorfor en renteforhøjelse på et kvart procentpoint kan være rigtig netop nu. De ser på inflationen, væksten og de signaler, der kommer fra de finansielle markeder.Lars forklarer også den naturlige rente – den rente, som centralbankerne ikke selv bestemmer, men må indrette pengepolitikken efter. Meget tyder på, at den naturlige rente er vendt tilbage mod niveauerne fra før finanskrisen. Derfor kan en rente, som tidligere virkede høj, i dag være ganske normal.Men ECB skal ikke sætte renten op alene som reaktion på højere oliepriser. Steffen og Lars ser tilbage på ECB’s fejl i 2011 og diskuterer, hvorfor situationen er anderledes i dag.Til sidst tager de renterne hjem til Danmark. Hvad betyder den nye rentevirkelighed for de offentlige finanser, virksomhederne og boligmarkedet? Og forsvinder noget af den økonomiske medvind, Danmark har nydt godt af gennem de seneste 15 år?Makropuls er produceret i samarbejde med Howden Danmark.Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.Læs mere på howdendanmark.dkPodcast Brevkasse: [email protected] episode hver 14. dag.

Det er ikke en prognose. Men det er et scenarie, som Lars Christensen har sværere og sværere ved at afvise.Den lange amerikanske rente er på det højeste niveau i næsten 20 år, og finansminister Scott Bessent har svaret igen med større tilbagekøb af lange statsobligationer. Effekten holdt ikke længe. Markedet kunne se, at der ikke bliver betalt af på gælden - der bliver bare lånt kortere. Og imens taler Donald Trump om det amerikanske militær som den ultimative intervention over for lande med lavere renter end USA's.I denne udgave af Makropuls taler Steffen Dam og Lars Christensen om, hvad der sker, hvis markedet holder op med at tro på, at amerikanske politikere før eller siden får styr på de offentlige finanser. Om Kevin Warsh, om hans tale som ny centralbankchef, og om den akkord mellem Finansministeriet og Federal Reserve, der første gang blev indgået i 1951 — efter at USA sidst havde haft 20 procents inflation.Lars har simuleret, hvad der sker, hvis Federal Reserve bliver presset til at lægge et loft over den lange rente. Resultatet er ikke rart. Og det stopper ikke ved den amerikanske grænse: euroen springer, ECB kommer i klemme, og danske eksportvirksomheder, pensionskasser og boligejere får hver deres regning.Hør med i denne uges Makropuls — og skriv til os på [email protected], hvis du har spørgsmål eller kommentarer.Makropuls kan høres på Spotify, Apple Podcasts og alle andre steder, hvor du finder dine podcasts.Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.Læs mere på howdendanmark.dkPodcast Brevkasse: [email protected] episode hver 14. dag.

Den 31. juli gik den amerikanske finansminister ind på valutamarkedet og købte japanske yen for første gang siden 1998. Han betalte ikke med dollar. Han solgte euro. Og Den Europæiske Centralbank fik det først at vide, da handlen var gennemført.Den officielle forklaring var hjælp til en allieret. Men den forklarer ikke euroen.I denne udgave af Makropuls gennemgår økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam, hvad der egentlig skete i slutningen af juli, og hvorfor indgrebet efter Lars Christensens vurdering handler mindre om yennen end om det amerikanske marked for statsobligationer. Japanske investorer er USA's største udenlandske långivere, og når japanske renter stiger, kommer pengene hjem.Undervejs kommer de omkring Scott Bessents baggrund som hedgefondforvalter, og hvorfor en tidligere handlende griber til andre redskaber end en finansminister normalt gør. De ser også tilbage på Plaza- og Louvre-aftalerne fra 1985 og 1987, hvor Japan holdt sit løfte om at lægge pengepolitikken om, og USA ikke holdt sit. Regningen kom fra obligationsmarkedet.Big Mac-indekset fylder fyrre år i september, og det giver anledning til at se på, hvor billig yennen egentlig er. Svaret afhænger af, om man måler i hamburgere eller i alt det andet.Til sidst vender de blikket hjem. Japanske investorer halverede deres beholdning af danske realkreditobligationer på under et år i 2022, og den samme mekanisme er i gang igen. Det er derfor, en historie om valutahandel i Tokyo og New York ender med at handle om danske boligrenter.Makropuls er produceret i samarbejde med Howden Danmark.Find Makropuls på Spotify og Apple Podcasts - og del med nogen, der bør lytte med.Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.Læs mere på howdendanmark.dkPodcast Brevkasse: [email protected] episode hver 14. dag.

Halvdelen af landet har fri, kontorerne er halvtomme, og alligevel sidder mange med en følelse af, at de aldrig rigtig kobler af.Men der findes tal for, hvad vi bruger døgnet på. Og de vender følelsen på hovedet. Danskerne er blandt dem i den vestlige verden, der arbejder mindst. Kun tyskerne ligger lavere.I 1930, midt i den store depression, skrev den britiske økonom John Maynard Keynes, at briterne ville arbejde 15 timer om ugen 100 år senere. Han ramte plet på næsten alt andet. Væksten, velstanden, forbruget. Men arbejdstiden ramte han ved siden af. Vi arbejder i dag meget mere end Keynes forventede. Hvorfor? Fordi vi ikke omsætter vores produktivitet til fritid. Vi omsætter den til forbrug. Og fordi arbejde for de fleste er mere end en indtægt. Det er identitet.Steffen Dam og Lars Christensen ser på, hvad vi egentlig bruger tiden på. Hvorfor svenskerne spiser på halvdelen af den tid, danskerne gør. Hvorfor høje marginalskatter får os til at male huset selv. Hvorfor kunstig intelligens indtil videre ikke kan aflæses i produktivitetstallene. Og hvorfor den store historie de kommende årtier ikke er mangel på arbejde, men mangel på hænder.God sommer og god lytning.Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.Læs mere på howdendanmark.dkPodcast Brevkasse: [email protected] episode hver 14. dag.

For en generation siden var Finland Europas mønsterelev. Et lille nordisk land, der havde forvandlet sig fra skov og papir til en af verdens førende teknologinationer.Så kom iPhonen.Nokia faldt. Men det er ikke den mest interessante del af historien. Det interessante er, at finsk økonomi aldrig rejste sig igen. BNP pr. indbygger er i dag lavere end for tyve år siden. Det er værre end Italien. Og det er gået næsten ubemærket hen.Hvordan endte et af Europas rigeste lande med at stå stille i et kvart århundrede? Teknologiskiftet ramte både mobiltelefonerne og papirindustrien. Det russiske marked lukkede. Arbejdsstyrken skrumper, og indvandringen fylder ikke hullerne. Og euroen fjernede muligheden for at devaluere sig ud af chokket, uden at Finland havde de reformer, der skulle til for at kompensere.Nokia var ikke en katastrofe for Finland, men Nokia var en sovepude.Og det er her, historien bliver dansk. Novo fylder i dag omtrent det, Nokia fyldte i finsk økonomi midt i 00'erne. Hvad sker der, når reformviljen forsvinder, netop mens det går godt?Det tager Steffen Dam og Lars Christensen fat på i dette afsnit af Makropuls.Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.Læs mere på howdendanmark.dkPodcast Brevkasse: [email protected] episode hver 14. dag.

Lige før nytår blev mikrofonen vendt om, og Makropuls' lytterne blev bedt om at spå om 2026. 731 Makropuls-lyttere svarede på 25 spørgsmål om dansk og international økonomi og om de finansielle markeder. Nu er der gået et halvt år, og Steffen Dam og økonom Lars Christensen tager temperaturen: Hvor ramte lytterne plet, og hvor røg gættet forbi skiven?Ideen bag undersøgelsen er en af de mere overraskende i økonomien, nemlig wisdom of the crowd. En stor gruppe rammer ofte bedre end den enkelte ekspert, og lytternes svar bliver brugt som målestok for, hvad der faktisk er sket siden.Afsnittet er bygget op om to chok. Det første fyldte i nyhederne: krigen i Iran og presset på Hormuz, der sendte olie- og benzinpriserne op og ramte Europa som et negativt udbudschok med højere inflation og lavere vækst. Det andet chok fyldte ingenting i nyhederne, men endte måske som det vigtigste: en amerikansk økonomi, der kører varmere end nogen havde regnet med, med stærk vækst, stigende inflation, en styrket dollar og et aktiemarked, der trodser alt.Undervejs handler det om, hvorfor det samme oliechok tynger Europa og nærmest gavner USA, hvad skiftet fra Jerome Powell til Kevin Warsh i spidsen for Federal Reserve kommer til at betyde, og hvorfor den amerikanske inflation ikke kun handler om olie, men i lige så høj grad om for lempelig pengepolitik. Og så bliver der naturligvis også plads til en afstikker om økonomi, modeller og fodbold-VM.Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.Læs mere på howdendanmark.dkPodcast Brevkasse: [email protected] episode hver 14. dag.

Historiens største børsnotering er en realitet. Men SpaceX bliver prissat ind i et amerikansk aktiemarked, der sætter rekord efter rekord - og som ser meget dyrt ud. Minder det om år 2000?I denne uge bruger Steffen Dam og Lars Christensen den største IPO nogensinde som indgang til det helt store spørgsmål: Hvor overvurderet er det amerikanske aktiemarked egentlig, og holder sammenligningen med IT-boblen?Lars har bygget en statistisk model på data helt tilbage fra efterkrigstiden for at finde ud af, hvad der faktisk bestemmer en aktiekurs. Hvad siger modellen om afstanden til 2000-toppen? Og er der overhovedet tale om en kursboble? En tur gennem teori, historie og de store linjer på de amerikanske aktiemarkeder.Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.Læs mere på howdendanmark.dkPodcast Brevkasse: [email protected] episode hver 14. dag.

Om otte dage åbner VM i fodbold i USA, Mexico og Canada. 48 hold. En hel verden, der gætter på en vinder. Men kan man regne sig frem til, hvem der løfter pokalen?I dette afsnit af Makropuls er den vendt om. I stedet for spørgsmålet om, hvad krig og renter gør ved økonomien, regner en økonom denne gang på fodbold.Afsnittet er delt i tre. Først: Hvad et VM egentlig betyder for økonomien og de finansielle markeder. Kan det betale sig at være værtsland, og hvorfor falder handlen på markederne, når der spilles store kampe?Dernæst går turen ind i maskinrummet. Lars Christensen har bygget ikke én, men 12 statistiske modeller og kørt dem gennem 60.000 simulerede VM-slutrunder. ELO-ratings, spillerværdier fra Transfermarkt, stjernespillere, BNP per indbygger, kontinent og fodboldtradition - alt sammen presset gennem maskinen. Hvilke variabler betød noget? Og hvilke betød intet?Til sidst sidder Steffen Dam i ekspertstolen. Han har arbejdet professionelt med fodbold i 30 år og holder modellens resultater op mod et helt andet blik på, hvad data kan - og ikke kan - fange.Kan en økonom forudsige, hvem der vinder fodbold-VM?Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.Læs mere på howdendanmark.dkPodcast Brevkasse: [email protected] episode hver 14. dag.